Referat af bestyrelsesmøde afholdt hos Lars Palle,
Bukkerupvej 98, 4340 Tølløse, torsdag den 15. maj 2025 kl. 18.00,
startende med smørrebrød.
Deltagere
Anders Højte Hansen
(AHH)
Lars Palle
(LP)
Niels Erik Pedersen
(NEP)
Ole Hou
(OH)
Ole Olsen
(OO) Referent
Preben Larsen
(PL)
Ulrich Hansen
(UH)
Afbud
Martin Hansen
(MH)
Poul Elmerkjær
(PE)
Dagsorden
Pkt. 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde
Dagsorden godkendt, referat fra sidste møde godkendt.
Pkt. 2. Sidste nyt fra formandsskabet: LP, UH, NEP
Regstrup Å ved Jacob Bøge Hansen: Holbæk Kommune vil gå i
gang med at reparere nedskridning, der spærrer for vandets frie løb.
OO skal sende liste med åsynsgruppe-deltagere fra Holbæk Ålav til
Holbæk Kommune: vandloeb@holb.dk.
Overveje om Holbæk Ålav skal købe en relativ billig undervandsdrone
og måle vandkvalitet ved f.eks. Holbæk rensningsanlægs udløb i
fjorden.
Pkt. 3. Medlems og pengesituationen: PL.
Bestyrelsen orienteret.
Generalforsamlingen i år var meget dyr at afholde. Der skal
overvejes alternative former.
Pkt. 4. Nyt fra Tempelkrog: LP, MH
Ved møde vedrørende den alt for høje vandstand i Elverdams Å
ved Tempelkrogs-vådenge-projektet, hvor Holbæk Kommune, Lejre
Kommune, Naturstyrelsen, lodsejere og Holbæk Ålav deltog, blev det
besluttet at opsætte fem vandstandsloggere for at finde ud af, hvor
problemet med den høje vandstand er.
Pkt. 5. Åmose Å – 03/06-2025: LP, PL
Den 03/06-2025 er det 10 år siden, at regulativet for Åmose Å
blev kendt ulovligt i Naturklagenævnet. Trods dette har Holbæk
Kommune reelt intet gjort for at lovliggøre situationen.
Overveje at gå til Ankestyrelsen for at lægge pres på Holbæk
Kommune. LP tage en snak om dette med jurist Oscar Verdoner Møller
hos Bæredygtigt Landbrug.
Overveje at lave en happening på tiårsdagen for Holbæk Kommunes
ulovligheder. PL kontakte Torben Nielsen og Peter Christoffersen
vedrørende eventuelt indlæg i SN eller indslag i TV2Øst.
Pkt. 6. Kystvandråd
Der er nu nedsat et kystvandråd for Roskilde Fjord og
Isefjord.
Nordsjællands Landboforening får to poster i kystvandrådet
VKST får to poster i kystvandrådet.
Danske Vandløb får én post i kystvandrådet.
Der nedsættes ét underudvalg for Roskilde Fjord og ét underudvalg
for Isefjord.
Pkt. 7. Facebook: AHH
AHH har oprettet en gruppe på Facebook for Holbæk Ålav, hvor
alle bestyrelsesmedlemmer er administratorer.
Der skal arbejdes videre med, hvordan Holbæk Ålav kan udnytte
Facebook for bl.a. at være mere synlige og for at hverve nye
medlemmer.
Pkt. 8. Sommertur
Datoen for sommerturen er ændret til den 12/06-2025. Turen
vil gå til Sverige.
Pkt. 9. Grødeskæring og kontrol af denne
Grødeskæringen starter ved nogle vandløb allerede i uge 21,
fra den 19/05-2025.
Det blev besluttet at OO sender materiale vedrørende grødeskæringen
fra Holbæk Kommune videre til alle medlemmer af Holbæk Ålav og
opfordrer til, at medlemmerne holder øje med at grødeskæringen
fortages fornuftigt.
Pkt. 10. Eventuelt
Der skal
laves et stort regnvandsbassin ved Holbæk Sportsby i stedet for at
udvide Kalvemose Å, så vandet løbende kunne ledes bort.
Møde slut kl. 21.30.